EVERLEIGH & ME

Om Os

Hos Everleigh & Me designer vi funktionelle produkter til børnefamilien. 

Ideen til Everleigh & Me opstod, da min datter Everleigh var 4 måneder og begyndte at spise fast føde. Jeg blev chokeret over, hvor hurtigt et middagsmåltid kunne ende i et svineri og især gulvet under højstolen skulle rengøres flere gange dagligt. Alle de mange spildte madrester sled på vores trægulv og tog en del af min opmærksomhed, når jeg lå på alle fire for at tørre babymos op. 

Jeg søgte nettet tyndt efter en løsning som kunne redde mit gulv, men det eneste jeg kunne finde på markedet var transparente kontorstoleunderlag, som ikke passede ind i mit hjem. Jeg tog derfor sagen i egen hånd og brugte 8 måneder på at designe et praktisk og skridsikkert underlag som matchede mine kriterier. Det skulle være nemt at rengøre, passe ind i et nordisk hjem og selvfølgelig bestå af gode og sikre materialer.

I dag har vi solgt over 10.000 underlag og Everleigh & Me forhandles i 20 lande. 

Vi er snart klar til at lancere flere produkter i 2021, der gør hverdagen lettere når praktiske gøremål skal løses og kvalitetstiden øges.

 Tak for at støtte os på vores rejse!

x